Jordbærkælderen
Amagertorv 27 · 1160 København N
Som lille purk kom jeg tit i Jordbærkælderen, der lå på Strøget i en kælder direkte overfor Helligåndskirken. Jordbærkælderen står for mig som indbegrebet af et København der ikke længere eksisterer. Ingen Københavner tur var komplet uden en tur i Jordbærkælderen. For mig var hittet gulerodssaft, men de var specialister i alle former for grøntsagsdrikke og som sådan vel egentlig en forløber for de trendige caféer, der dukkede op i 1980'erne.
Jordbærkælderen prøvede at holde stand med en uændret stil. Man blev hensat i en helt bestemt stemning, når man trådte derned. Rummet var aflangt og smalt med spejle på væggene, der fik det til at virke meget større end det rent faktisk var. Møblerne var i rødt imiteret læder og væggene havde den obligatoriske nikotin-patina. Der var noget ubeskriveligt tidløst over stedet, der gjorde at man fik en fornemmelse af at man var trådt ind i en helt anden dimension. Det første man bemærkede var grønssagspresseren, et stort metal-monster der lavede en vidunderlig larm og var placeret ved en speciel skranke. Mens man ventede på sin drik, kunne man kigge op på Strøget, hvor man kun kunne se folks sko. I dag er der kun een ting der hensætter mig i den samme stemning, nemlig synet af den gamle skopudser stol på Hovedbanegården. Stolen var faktisk fjernet en kort periode, men den er nu tilbage - tak for det!
Som teenager kom min mor ofte i Jordbærkælderen da hun var under uddannelse. Hun fortæller at hun første gang var der i 1952. Hun syntes, at det bedste man kunne få var noget så eksotisk som tykmælk med puddersukker til 80 øre. Dengang kendte man kun tykmælk, som det der var på toppen af en for gammel mælk. Jordbærkælderen førte et bredt sortiment af mælkedrikke og is. Det mest ekstravagante var en banana-split til 2 kr. Det var "hundedyrt". Min mor fortæller, at det var familien Sømod, måske dem med bolcherne, der ejede Jordbærkælderen.
